Debat: Gymnasiet er mere end fest og tartelet-tirsdag

Debat: Gymnasiet er mere end fest og tartelet-tirsdag

af -
0 158

Mange af os husker tilbage på vores gymnasietid med et smil på læben. Vi husker de gode ting - festerne, frikvartererne og specielt tartelet-tirsdag havde en speciel plads i mit hjerte. Men gymnasiet er meget mere end det sociale samvær og dagens ret. Blok efter blok skal man præstere, og ens præstation kommer til udtryk på de standpunkts- og årskarakterer, som lærerne giver. Men er det overhovedet sundt for de unge mennesker, at der bliver lagt så meget vægt på karakterræset?

"Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv man kæmper for … hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øv-bøv, så må du blive skraldemand …" Sådan siger én af de adspurgte gymnasieelever i Stress i Gymnasiet, som er en ny forskningsrapport fra Aarhus Universitet. Rapporten viser, at 55 pct. af 2.g'erne har et stressniveau lige så højt, som de 20 pct. mest stressede fra resten af befolkningen, og det taler jo sit helt eget sprog.

Mine egne prioriteringer i gymnasiet var sådan fifty-fifty. Jeg lagde lige så meget vægt på det sociale, som det faglige, og hvis jeg skal være helt ærlig, så fyldte det sociale oftest mest.  Jeg husker ikke min gymnasietid som en tid, der tog hårdt på mig, men det viser sig dog, at karakterpresset går ud over elevernes sociale liv. Og det er klart, for det er en umulig opgave at få det hele til at passe sammen. Man kan ikke læse alle sine lektier samtidigt med at man skal passe sin hobby, sørge for at man ser godt ud, have en kæreste, pleje sine venskaber, gå i byen om fredagen etc. Og jeg ved godt, at det faglige er vigtigere end de ting, jeg lige har listet op her, men det er det kun fordi, at det er sådan det dikteres, at det skal være. Gymnasieelever har en alder, hvor de vil ud og prøve grænser af, og det skal de have lov til. Men når de samtidig skal præstere på højt niveau uge efter uge i gymnasiet, så kan jeg da godt forstå, at de bliver udmattede.

via GIPHY

Giver genlyd på Christiansborg 

Resultaterne fra forskningsrapporten er nået hele vejen til Christansborg, og det har sat tanker igang for Jacob Mark fra SF. Han mener, det er politkernes ansvar, og han råder de unge til at tage den med ro. På Facebook skrev han et opslag, som opnåede mere end 30 tusind reaktioner og over 4000 delinger:

"Stop med at klynke" 

Det er dog ikke alle, der deler min eller Jacob Marks holdning. I et blogindlæg på Berlingske skriver Alex Vanopslagh, at de unge skal klemme ballerne sammen og stoppe med at klynke. Det bliver nemlig kun hårdere herfra: "Hvis I åbent accepterer, at der med jeres ambitioner også følger ansvar og krav og tror på, at I er herrer over eget liv, så skal det nok gå. Er du utilfreds eller føler du dig presset og stresset, så gør noget ved det. Løs dine problemer, skab dine muligheder og forfølg dine drømme med et konstruktivt og viljestærkt sind. Lad være med at tro på fortællingen om, at du er en del af en exceptionel svag generation, der har sværere vilkår end dine forældre og bedsteforældre. Det er noget vrøvl." 

memevia GIPHY

Og ja, Alex Vanopslagh har da en pointe. Det der ikke dræber dig, gør dig stærkere. Men det er ikke ligefrem fordi gymnasiet giver en vildt meget lyst til at fortsætte på en videregående uddannelse lige med det samme. Jeg havde ihvertfald ikke lyst. Jeg havde brug for at komme så langt væk fra skolebænken som overhovedet muligt, og jeg har brugt 3 år på overhovedet at overveje at komme tilbage igen. Og hvis alle andre gymnasieelever bare har det lidt ligesom mig, så har vi altså et problem på hænderne. Vi har brug for at folk uddanner sig, men hvis flammen allerede slukkes i gymnasiet, så ender vores samfund med at stå helt stille.

Hvad kan der gøres - og skal der gøres noget?

På nogle gymnasier er der indført karakterfrie klasser, hvor der i stedet lægges vægt på faglig feedback. Og det er super, for det er med til at fokus istedet bliver rettet mod det faglige indhold, og ikke mod de karakterer, der ville vente.

via GIPHY

Et sted hvor man altid har gjort sådan, er på de danske højskoler. Den nyudnævnte forstander på Testrup Højskole, Simon Axø, er uforstående overfor måden, hvorpå konkurrence indgår i folkeskolen og i gymnasiet: "Højskolen er den sidste dannelsesinstitution i Danmark, der insisterer på at fastholde et læringsrum, som er fritaget for konkurrencestatens optimeringslogik. Både folkeskolen, gymnasierne og universiteterne er blevet reformeret til et punkt, hvor de pålægges en meget snæver forståelse af læring; den, som kan måles og karaktervurderes og gøre dig klar til at indgå på arbejdsmarkedet. Den almene dannelse har man skåret væk," siger han til Information.

Lektor Anne Maj Nielsen bakker op om Simon Axøs holdning: "Når det bliver karaktererne og ikke fagligt indhold, som kommer i fokus, så er der sket en forvridning af, hvad uddannelse er. Hvis det hele handler om gode karakterer, og hvad man kan gøre for at få dem, og ikke om hvad der er interessant at beskæftige sig med og lære i gymnasiet, så er der noget galt," siger hun til Information.

Jeg er af den helt klare overbevisning, at der skal gøres noget ved, hvorledes vores gymnasie er indrettet. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor fag som biologi og matematik skal spille ind på gennemsnittet hos en sproglig elev. Hvorfor skal en elev, der interesserer sig for retorik blive nægtet adgang på sit drømmestudie, fordi manglende interesse og færdigheder i biologi og matematik har forårsaget for lavt gennemsnit? Det svarer til, at FC Barcelona havde undgået at skrive kontrakt med Lionel Messi, fordi han var dårlig til basketball. Det giver ingen mening.

via GIPHY

Kilder:

Information

Information

Berlingske

 

 

Ingen kommentarer

Kommentér på artiklen