Gulddreng gør grin med fuckbois og får succes

Gulddreng gør grin med fuckbois og får succes

af -
0 193

Han er 22 år, kommer fra Vejle og hedder Malte. Det lyder umiddelbart som en helt normal ung mand, men det er faktisk ham, der gemmer sig bag Gulddreng. Vi ved ikke så meget om ham. Ja, de fleste vil nok ikke kunne genkende ham uden solbriller, Rolex-ure og den karakteristiske ”ghetto”-accent. Men det vi ved er, at han er blevet danmarkskendt på rekordtid ved at spille en anden, end den han er. Gulddreng er en parodi på en af de såkaldte fuckbois, og han har formået at få alle sine syv udgivede singler på en førsteplads på de danske hitlister. Siden da har han bl.a. vundet "publikumsprisen" ved DMA, "årets hit" til Zulu Awards og er nu i gang med at spille koncerter rundt i landet.

Men hvorfor vælger artister som Gulddreng egentlig at skjule sig selv på denne måde? Handler det om penge, eller er det i virkeligheden formålet at gøre grin med de fyre, der minder om den karakter, han spiller?

Vi har før set eksempler på kunstnere, der prøver at være så anonyme som muligt. I USA er Sia iført en paryk med langt pandehår, der dækker for hendes øjne. Grunden til det er, at hun gerne vil have friheden til at gøre, som det passer hende, uden at komme i medierne.

giphy (1)via GIPHY

Men for Gulddreng er det anderledes.. Han både gemmer sig og spiller en anden person. Hans allerførste (seriøse) interview, var med sit største idol, Remee.

Remee: "Så har du bare opfundet hele denne her person?"
Gulddreng: "Jeg troede bare, hvis jeg var ligesom lod som om, at jeg kendte nogen, der allerede var noget, så kunne jeg også selv blive til noget."

GR(Foto: DR3)

At der skulle være en økonomisk hensigt med at "skabe" en kunstner der tør - med Gulddrengs egne ord - at sige det som andre tænker, afviser han. Remee spørger, ”Er det et pladeselskab, der har fundet på alt det her for at kunne tjene penge?” hvortil Gulddreng svarer, ”Det’ mig selv.”

Successen skyldes brugen af sociale medier

Noget af forklaringen på Gulddrengs store succes, skyldes højst sandsynligt måden han bruger sociale medier på. ”En del af strategien har været stærk tilstedeværelse på de sociale medier,” fortæller chef for sociale medier hos Universal Music Samantha Foltmar fra Universal Music til fagbladet KODA.

Normalt vil det være umuligt at få svar fra popstjerner på sociale medier, men når fans skriver til Gulddreng på for eksempel Facebook, er der god grund til at forvente et svar. I et interview til Gaffa, forklarer han, "Jeg kan faktisk godt lide interaktionen med mine fans og bruger rigtig meget tid på at svare i kommentarfeltet. Det kunne uden tvivl ikke være lykkedes at indtage hitlisterne uden de sociale medier. Jeg har skabt min succes ved at give mine fans hits, humor og hurtige svar."

Udklip

En anden årsag til, at han er blevet så populær er, at han har skabt en mystisk og uforudsigelig figur, som vi ikke har set på samme måde herhjemme. Med Gulddrengs egne ord siger han, det som andre tænker. Drengene vil være ham, og pigerne vil have ham, mener han. "Det er enkelt. Jo mindre jeg giver folk, jo mere vil de have. Det er sådan, jeg indfanger dem i mit edderkoppespind. Alle vil vide, hvem jeg er, fordi de ikke må få det at vide. Selv folk, der ikke kan lide mig, følger med i, hvad jeg laver. Det er sådan, jeg ved, at jeg har fat i det rigtige," fortæller Gulddreng til Gaffa.

Mindre Gulddreng i 2017

Nøjagtig samtidig med Dronningens nytårstale den 31. december klokken 18, lagde Gulddreng en video-nytårstale op på Facebook, hvor han forklarer, at I det nye år vil man se mere til Malte og mindre til Gulddreng. En af de helt store afsløringer er, at Gulddreng eftersigende taler uden accent i det nye år.

I øjeblikket er han i gang med sin første Danmarksturné, og der er hverken sparet på guldkæder, ringe eller Rolex-ure. Til koncerterne spiller han alle de hits, vi kender, men der er også tid til mere seriøse sange. Sange om kærlighed, utroskab og hvad hans kendis-status har betydet for privatlivet. Lidt er altså ændret, men han er stadig den samme mystiske Gulddreng med samme tøjstil og accent, som vi har set og hørt i medierne.

giphy (2)via GIPHY

Kilder:

MX.dk

Dailymail.co.uk

Gaffa

Ingen kommentarer

Kommentér på artiklen