Magthaverne har journalisterne under luppen

Magthaverne har journalisterne under luppen

af -
0 104

Som aldrig før sidder journalisterne i den varme stol rundt omkring i verden. Deres troværdighed bliver kigget efter i sømmene, og nogle steder sender man journalisterne bag tremmer for at forholde sig kritisk til samfundet.

"Uafhængige, kritiske medier, som vi anser for helt afgørende for et velfungerende demokrati, er absolut en mangelvare i Tyrkiet." Sådan indleder TV2 journalisten, Steffen Jensen sin artikel om journalister fra Tyrkiet, som må gemme sig for politiet. Efter kupforsøget i juli måned sidste år er op mod 150 tyrkiske medier blevet lukket, og utallige journalister er blevet fængslet. "Det er hele risikoen værd. Det vil altid være sådan her for os. Det er lidt traditionen her," udtalte journalisten Asya Inedi til TV2.

Vender vi blikket mod USA, så har den netop nyudnævnte præsident i USA, Donald J. Trump, ikke meget tilovers for pressen, og der er nærmest krigstilstande mellem præsidenten og den amerikanske presse. Vi husker vel alle pressekonferencen, hvor han ikke ville lade en journalist fra CNN stille et spørgsmål, da vedkommende ifølge Trump var "fake news".

via GIPHY

Fælles for situationerne i USA og Tyrkiet er det, at magtindehaverne og myndighederne ikke bryder sig om, at pressen forholder sig kritisk til dem. Problemet er bare, at journalisternes job netop er at forholde sig kritisk. Får de ikke lov til det, så er der ingen grænser for, hvad der kan blive fejet under tæppet.

Situationen er bedre i Danmark

Herhjemme forholder det sig heldigvis ikke så slemt, som det gør andre steder i verden. Den kritiske og gravende journalistik vandt en stor sejr, da historien om Gyllegate fik Cavling-prisen. Noget, som formentlig ville være utænkeligt i Tyrkiet, som situationen er nu. Det betyder dog ikke, at danske journalister altid har de bedste arbejdsvilkår.

Da offentlighedsloven blev ændret i juni 2013, betød det, at det blev sværere at få aktindsigt, for personer der ikke er en part i sagen, herunder journalisterne. Og med det sagt, så er det faktisk ret imponerende, at vi har så dygtige "gravere" herhjemme.

Det er et rigtig godt billede på, at der bliver holdt øje med de danske journalister. Sidste år rullede historien, som endte med at koste journalisten Michael Qureshi sit job på Ekstra Bladet. Man fandt ud af, at Qureshi havde brugt flere fiktive kilder i hans historier. Det fik hans tidligere arbejdsplads B.T. til at undersøge 6500 artikler skrevet af Qureshi, og ud af 283 navngivne kilder var der etiske problemer med mindst 155 af dem. Andre kilder var formentlig opdigtede. B.T.s ansvarshavende chefredaktør skrev et længere indlæg på B.T., hvori han bl.a. skrev: "Michael Qureshi har systematisk ført både sine kolleger, chefer og mig bag lyset og løjet om antallet af opdigtede kilder. Han kan have bedraget B.T.s moderselskab, Berlingske Media, for et mindre femcifret beløb, men endnu værre er hans uhørte svigt over for vores etiske regler og over for jer, læserne."

Dette har betydet, at bl.a. BT i dag gør en stor indsats for at tjekke deres kilder, inden de melder noget ud. Men i sidste uge var de tæt på at brænde nalderne igen. Man skrev en historie om, at Brøndby IF havde skrevet under med en ny spiller - en historie, der viste sig at være usand, og så måtte B.T.s sportschef ud og beklage på Twitter:

Det fik TV2's håndboldredaktør, Dan Philipsen på banen:

Og det er en interessant udmelding. For hvad er journalistik anno 2017? Det ser ud til at variere fra land til land, men jeg ved godt, hvor jeg helst ville slå mine folder, som journalist. Gør du?

Kilder:

TV2

B.T.

Ingen kommentarer

Kommentér på artiklen