Trump vil bekæmpe fake news med fake facts

Trump vil bekæmpe fake news med fake facts

af -
0 81

Da Donald Trump holdt sit første pressemøde, sidste lørdag, brugte han en del tid på at beskylde medierne for at lyve. Han påstod, at der var halvanden million til stede ved indsættelsen på The National Mall foran USA's kongresbrygning, men både luftfotos og timelaps viser, at der var langt færre.

Udklip
Til venstre ses Obamas indsættelse i 2009 og til højre Trumps. De er taget cirka samme tidspunkt på dagen knap en time før begivenhedens start. Tal fra byens offentlige transportsystem viser, der var 1,1 million mennesker, der rejste med offentlig transport under Obamas indsættelse i 2009 i løbet af dagen. Til Trumps var der blot 570.557 rejsende, skriver Washington Post. Trump vil ikke erkende disse beviser på, at han tager fejl, hvilket har fået internettet til at koge over med reaktioner på antallet af fremmødte.

Trump

 

Trump i krig mod pressen

Trump har erklæret sig selv i krig mod medierne og siger ifølge CNN: ”Som I ved, ligger jeg i krig med medierne. De er blandt de mest uærlige mennesker på jorden. Jeg elsker ærlighed. Jeg kan godt lide ærlig journalistik.” Den udtalelse har skabt stor debat blandt mediefolk. For hvad gør man, når Trump og hans administration holder fast i løgnene trods beviser, der siger det modsatte? Trump har truet med at smide de pressefolk ud af det hvide hus, han mener, laver ”fake news.” Han mener, at blandt andet CNN og Buzzfeed laver "fake news", efter at de har omtalt, at Rusland har en klemme på ham.

Trumps pressesekretær, Sean Spicer, er også kommet i modvind efter han fremlagde tal af menneskemængden. Her konkluderede han, at ”Dette var det største publikum, der nogensinde har overværet en indsættelse. Punktum.” Derefter nægtede han at besvare spørgsmål fra pressen og gik.

giphy

 

Dagen efter forsvarede Kellyanne Conway, en af Trumps toprådgivere, på NBC udmeldingerne fra Spicer som ”Alternative fakta”. Studieværten fastholdt at, ”det bare er et andet ord for usandheder”. Her svarede Conway, ”Hvis der bliver brugt den slags ord om talsmanden, så tror jeg, vi er nødt til at genoverveje vores forhold her.”

giphy (1)

 

I går, mandag, mødtes journalisterne og Spicer igen. Her forklarede han, at Donald Trumps administration ikke har nogen intention om at lyve for pressen. ”Vi er nødt til at være ærlige over for det amerikanske folk. Nogle gange kan vi være uenige med fakta. Men vores intention er ikke at lyve for jer,” forklarede han.

Om Trump vil gøre sin trussel til virkelighed om at smide pressen ud af det hvide hus må tiden vise, men der er i den grad krig mod Trump og flere TV-stationer. Og hvad vil journalisterne gøre, når Trump og hans rådgivere åbenlyst lyver?

Kilder:

Politiken

Politiken

Ingen kommentarer

Kommentér på artiklen